Råderet (indvendig)

DEN KOLLEKTIVE RÅDERET.

Forbedringer som betales over huslejen.

Kollektiv råderet betyder, at boligafdelingen optager et fælles lån til nye køkkener, badeværelser eller andet.
De beboere, der så ønsker fx et nyt køkken, får det betalt af det fælles lån og betaler lånet tilbage over huslejen.
 
Afdelingsmødet beslutter kollektiv råderet
Det er afdelingsmødet, der beslutter, om boligafdelingens beboere kan bruge kollektiv råderet.
Hobro Boligforening og Mariagerfjord Kommune skal altid godkende en boligafdelings beslutning om kollektiv råderet. Før denne godkendelse kan beboerne selvfølgelig ikke gå i gang.

På afdelingsmøderne i 2015 blev der indstillet til godkendelse i alle afdelinger i Hobro Boligforening, at implementere den kollektive råderet.
Indstillingen blev godkendt på stort set alle møderne.

Klik her for at se komplet liste over vore afdelinger, med angivelse af hvilke forbedringer, du kan bruge den kollektive råderet til i netop din afdeling.
 

KOLLEKTIV RÅDERET – SÅDAN KOMMER DU I GANG

  • Kontakt Hobro Boligforening hvis du har ønske om nyt køkken eller bad og ønsker at bruge den kollektive råderet.
  • Hobro Boligforening har indgået rabataftale med et køkkenfirma.
    Firmaet kommer ud til dig og måler op, og I aftaler, hvordan dit nye køkken skal være. Firmaet laver et tilbud med pris, tegninger og beskrivelse af arbejdet.
  • Du får prisen oplyst, før arbejdet går i gang.
    Hobro Boligforening beregner hvor stort et beløb, du skal afdrage på, og hvor meget mere du dermed skal betale i husleje om måneden. Du skal skriftligt godkende beregningen.


Læs mere i pjecen "Råderetten" fra Boligforeningernes Landsforening.