Vedligeholdelse

Du er forpligtet til at vedligeholde din bolig efter det gældende vedligeholdelsesreglement. Det vil sige, at du skal sørge for at male lofter, male eller tapetsere vægge og behandle gulve.
 
Vedligeholdelsen skal udføres så ofte, at din bolig ikke bliver forringet ud over almindelig slid og ælde.
Udgifter til den udvendige vedligeholdelse og afdelingens fællesarealer er en del af din husleje.
Omkostninger som betales af afdelingen til vedligeholdelse, omfatter inventar, gulve og tekniske installationer i boligen. Det kan for eksempel være låse, vandrør, sanitet, el-ledninger, faste lamper og evt. komfur, som hører til boligen.
Vedligeholdelse, reparation eller udskiftning af disse bygningsdele og installationer tager boligforeningen sig af, når - og i det omfang - den finder det nødvendigt.
Du kan læse mere ved at læse Boligforeningens foldere: Vedligeholdelseog Retningslinjer og vejledning

Læs også mere i den elektroniske pjece fra Boligselskabernes Landsforening (BL)  "Ind og fraflytning", samt i BL’s Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger.