Nylakerede gulve

Når du flytter ind, kan der være helt nylakerede gulve i din lejlighed. Specielt i den første tid, skal man være lidt varsom med det nye gulv.
 
Når lakken er helt tør
Allerede dagen efter lakeringen, kan du sætte møbler ind. Tæpper må først lægges på efter en uge, når lakken er hærdet helt.
Vask ikke gulvet i den første uge.
Vi anbefaler, at man sætter filtdupper under møblerne for at undgå ridser og træk aldrig møbler hen over gulvet.
 
Rengøring
Det skåner dit gulv, hvis du har dørmåtte udenfor og indenfor hoveddøren. Hvis der spildes væde på gulvet, bør det tørres op straks. Fej eller støvsug i det daglige.
Ved vask af gulvet, anvendes et neutralt rengøringsmiddel, f.eks. opvaskemiddel. PH værdi bør være ca. 7.  Gulvet må aldrig stå og soppe i vand, men tørres efter med en hårdt opvredet klud eller moppe.