Herunder kan du læse om de faciliteter, som er specielle for netop din afdeling:
Du kan læse om: (klik på nedenstående links for at springe direkte til emnet).
- Antenneforhold
- Vaskeri
- Garage/carport
- Haver/gårdareal
- Internet
- Kælderrum
- Parkering
- Selskabslokaler
- Telefoni
- Trappeopgange
- Renovation
YouSee
Læs mere om You See ved at klikke her
Vaskeri:
Brogade 63 (afd. 7) har vaskeri i kælderen.
I vaskeriet er der reserveringstavle med vaskeklodser. Du får ved indflytning en vaskeklods med tilhørende nøgle. Vaskeklodsen placeres i reservationstavlen under den dato og tid man ønsker at reservere. Når vaskeklodsen ikke er i brug, placeres den i parkeringstavlen.
Vaskeriet i afd. 7 består af 2 vaskerum med 2 vaskemaskiner, 2 tørrerum med 1 tørretumbler og tøjsnore, samt et strygerum med en strygerulle.
Overordnede vaskeriregler kan læses her. I vaskeriet vil der ofte hænge afdelingens egne vaskeriregler.
Garage/carport:
I din afdeling findes der 7 carporte. For at komme i betragtning til en carport eller garage i din afdeling, skal du skrives på venteliste. Du kommer på venteliste, ved at henvende dig på Boligforeningens kontor.
Haver/gårdareal:
Der er gårdareal, hvor der er opsat bord/bænkesæt samt ophængt tørresnore til fælles brug for ejendommens beboere.
Internet:
Du bor i en bolig med YouSee kabeltv, Der er mulighed for at oprette en internetforbindelse igennem dem. Du skal selv kontakte YouSee.
Der findes selvfølgeligt også andre former for internetforbindelser, du kan tilmelde dig.
Boligforeningen har intet at gøre, med oprettelse eller vedligehold af disse forbindelser.
Kælderrum:
Der hører et kælderrum til din bolig. Du skal selv sørge for hængelås til kælderrummet.
Du skal selv vedligeholde kælderrummet.Anbring derfor ikke værdigenstande i dit kælderrum. Det er din indboforsikring, der skal dække evt. tyveri fra dit kælderrum.
Kælderrummet er kun til opbevaring af diverse effekter. Der må ikke indrettes beboelse i rummet.
Ønsker du, at opsætte fryser eller ekstra køleskab eller i det hele taget bruge strøm til andet end belysning i dit kælderrum, skal du kontakte Boligforeningen. Der vil blive opkrævet et månedligt gebyr for ekstra strøm i dit kælderrum.
Parkering:
Afdelingen har egen parkeringsplads.
Selskabslokaler:
Hobro Boligforening har selskabslokaler, som udlejes til beboere og ikke-beboere i forbindelse med familiefest, konfirmation, møder m.m. Læs mere om Boligforeningens selskabslokaler her.
Telefoni:
Der er installeret mindst et telefonstik i din bolig. Hvis du ønsker at installere flere telefonstik, skal du selv betale for installationen.
Du skal selv tilmelde dig telefoni og er der problemer eller klager vedr. dette, skal du kontakte din udbyder af abonnementet.
Er der problemer med selve telefonstikket eller forbindelsen, skal du kontakte Beboerservice.
Du kan frit vælge, hvilken udbyder du ønsker at benytte og om du overhovedet ønsker fastnet.
Trappeopgange:
Indgangspartier og trappeopgange er steder, hvor vi alle færdes jævnligt. Det er derfor vigtigt, at disse er frit tilgængelige.
Du skal tænke på, at en beboer kan blive syg og derfor skal hentes af en ambulance. Der kunne også opstå brand i bygningen. I begge tilfælde er det vigtigt, at redningsmandskabet kan komme frem og komme folk til undsætning. Der må derfor ikke stå cykler, barnevogne, legetøj, sko eller andet, der kan udgøre forhindringer, i indgangspartiet eller trappeopgangen. Sker det alligevel, må du forvente, at genstandene bliver fjernet uden varsel.
Når du færdes eller opholder dig i indgangspartier eller trappeopgange er det vigtigt, at du tager hensyn til de øvrige beboere. Det gælder også i forbindelse med rengøring og vedligeholdelse af de fælles arealer. Det er en fælles opgave, at trappeopgange og indgangspartier er holdt pæne og i ren stand.
Der må ikke ligge reklamer, aviser og andre letantændelige ting i opgangen p.g.a. brandfaren.
Renovation:
Klik her for at læse regler om håndtering af affald og renovation