Tid og ventelister

Hvor lang tid tager det at få en bolig?

 
Vi får ofte spørgsmålet, men det er svært at svare på, nærmest som at spå. Det bedste du kan gøre, er at oprette dig på ventelisten og følge med i de tilbud vi løbende sender ud. På ventelisten vil det lille tal til højre for adressen, indikere dit nummer på ventelisten. Tallet er dog ikke helt retvisende, da der løbende sker forandringer på ventelisten og specielle ønsker fra ansøgere, kan gøre at de ikke skal have boligen tilbudt.
Her på hjemmesiden findes også en opdateret liste over de boliger, hvor vi er igennem ventelisten. Er du interesseret i én eller flere af disse boliger, skal du skynde dig at kontakte kontoret. Du behøves ikke skrive dig på venteliste, for at ansøge disse boliger, men du skal være medlem, hvis du ønsker at leje én af boligerne.
Hvad er ventelister?
Vi har tre ventelister som vi tildeler boliger efter:

1. Oprykningslisten til boliger i samme afdeling:
På oprykningslisten står ansøgere, som allerede bor i den afdeling, som den opsagte bolig ligger i.
Disse ansøgere står øverst på ventelisten i rækkefølge, bestemt ud fra deres indmeldelsesdato.

2. Oprykningslisten til boliger i alle Hobro Boligforenings afdelinger
Den næste oprykningsliste er for ansøgere, der allerede bor i én af boligforeningens afdelinger, men som nu gerne vil have en bolig i en anden afdeling.

3. Ansøgere udefra
Nederst på ventelisten i rækkefølge efter indmeldelsesdato, står alle udefrakommende ansøgere, som ikke bor i Boligforeningen.

OBS: I 2019 vedtog regeringen en ændring af "Bekendtgørelsen om udlejning af almene boliger m.v." hvilket betyder, at kun hver anden bolig i hver afdeling kan udlejes med fortrinsret for personer på oprykningslisten.